Kunstrejser & Kurser
Kunstkursus ved Pyrenæerne, 12.–19. maj & 30. juni–7. juli 2018
Kunst i bevægelse. 1 uges maleundervisning. Ophold, morgenmad og frokost DKK7000 incl. materialer.
Vi tilbyder en uges fordybelse. Vore værktøjer er eurytmi, formtegning og kunstmaleri. Der er mulighed for clairvoyant vejledning. Du kan arbejde specifikt med egne udviklingsmuligheder /problematikker eller følge arbejdet i gruppeundervisningen. Dagen begynder med eurytmi, en bevægelses kunstart, herefter laves formtegning før arbejdet med maleri begynder. Du vil modtage 6 timers undervisning pr. dag og forkundskaber i maleri er ingen forudsætning. Undervisningen foregår primært i tidsrummet 9-18, med indlagte pauser og frokost.
Hvis personlige udviklingsmæssige emner ønskes yderligere belyst kan clairvoyant vejledning ved Bente Flyvholm tilkøbes for DKK800. Varighed 1-1,5 time. Medbring gerne egen telefon til optagelse af sessionen.
I løbet af ugen får vi arbejdet med et fælles billedsprog. Hvordan opbygger jeg et billede? Hvilke elementer er til stede i et ”frit” billede? Vi blander selv vore pigmenter/pulverfarver med akrylmasse. Der er mulighed for at male med akvarel. Papiret vi maler på er akvarelpapir, 50×65 cm, 300 gr.
Fomtegningen understøtter processen ligesom eurytmien nærer din sjæls bevægelse. Der er plads til kreativitet og fordybelse. Du får udfordringer i dejlige omgivelser. 6 deltagere per hold.
Underviser:
Ziggie Jensen (1957) har antroposofisk Rudolf Steiner baggrund, som uddannet eurytmist og kunstterapeut. Ziggie har flere terapeutiske uddannelser og har arbejdet med mennesker de sidste 30 år. Kontakt: Ziggie Jensen, Under Himlen 3, 4500 Nykøbing Sj, Zix@live.dk Mobil: 50289418
Bente Flyvholm (1963) født synsk. Diplom fra Clairvoyanceskolen ved Gertrud Berlon 2003. Giver clairvoyant vejledning i.f.t. personlige udviklingspotentialer. Flyvholm@hotmail.com
Indkvartering:
Charmerende ”Maison de Maitre” fra 1888, 400 m2 fordelt på 3 etager i en lillebitte landsby ved foden af Pyrenæerne, 10 km. fra St. Gaudens i departementet Haute Garonne. Der er 5 kursist værelser (4 enkeltværelser og 1 dobbelt (nedslag DKK200 pr. person) med ”marrokansk” te-stue på øverste etage med eget kursist badeværelse og toilet. I resten af huset er der adgang til stor spisestue med pejs samt 2 toiletter. En dejlig lukket have med terrasse og hyggekroge.
Forplejning:
Morgenmad. Fransk landkost til frokost inkl. 1/2 karaffel vin. Pauser: kaffe, te, nødder, frugt eller kage. Restauranter findes i nærliggende landsbyer eller St. Gaudens. Den spanske grænse ligger kun 20 min. kørsel fra huset, her er et rigt udvalg af restauranter til meget rimelige priser.
Transport til Hameau de Bagen:
Fly: Kastrup til Toulouse Blagnac fra DKK1300 (maj) og fra DKK1400 (juni). Fundet på skyscanner.dk oktober 2017
Tog: Shuttlebus fra Toulouse Blagnac til banegården Toulouse Matabiau hvert 20. minut. (varighed 20 min.) pris 8 Euro. Tog Toulouse-St. Gaudens (varighed fra 53 min til 1 time 17 min. afhængig af afgang) Pris: 16,50 Euro. Der gives rabat til seniorer på 60+ Priser fundet online oktober 2017. Du bliver hentet på stationen i St. Gaudens.
Udflugter: Vi lejer en bil med plads til alle, så der er mulighed for ture i området, kørsel til restaurant, supermarked, marked og loppemarked efter ønske og mod et bidrag til benzin. En heldagsudflugt er også en mulighed.
Øvrigt praktisk:
Det gule sundhedskort dækker ikke længere ferierejser i udlandet, så husk at medbringe det blå. Det er nødvendigt at have en rejseforsikring i tilfælde af uheld, ulykker og evt. behov for hjemtransport. Vejret kan være meget skiftende ved bjergene, så varmt tøj anbefales.
Betaling:
Depositum: DKK2000 betales ved tilmelding. Restbeløb senest 12. april 2018 (1. kursus) og 30. maj 2018 (2. kursus) indbetales på konto: 0400 4012096726. Påfør e-mail samt mobilnr, så sendes kvittering. Afmelding kan ske senest 1 måned før ellers betragtes tilmelding som bindende.