Rudolf Steiner

Steiner blev født den 27. februar 1861 i Kraljevec i det daværende Ungarn og tilbragte her sine første syv leveår omgivet af en storslået natur vekslende fra skønne bjerglandskaber til frodige grønne sletter. Selvom Steiner voksede op i en idyllisk lille købstad hindrede det ham ikke i samtidig at være omgivet af den allermest moderne teknik. Steiners far Johan Steiner var nemlig ansat som telegrafist ved det sydøstrigske jernbanevæsen og betjente her den elektriske telegraf. Steiner var selv sidenhen overbevist om, at det var forbindelsen mellem disse to påvirkninger – naturens storslåethed og den nyeste teknik – der forårsagede hans blanding af natur- og åndsvidenskabelig indsigt og forståelse.

Steiner var allerede fra barnsben af i berøring med en verden, der ligger udenfor den fysisk synlige verden. Fra syvårsalderen var han i besiddelse af en stærk psykisk evne, der satte ham i stand til at være i ”sjælelig berøring” med træer og sten og med de åndelige væsener, der er skjult ”bagved” genstandene, skjult for almindelige menneskers øjne. Steiner kunne altså skue ind i den åndelige verden, som clairvoyante gør det i dag.

Steiners interesser gik både i den naturvidenskabelige retning og i den filosofiske retning, og som ung studerede han bl.a. biologi, kemi og fysik ved den Tekniske Højskole i Wien. Steiner var fascineret af naturvidenskaben og dens metode men tog samtidig stærkt afstand fra naturvidenskabens materialistiske verdensbillede, som Steiner opfattede som alt for ensidigt og snævert. På den tid tog de fleste fysikere det som en selvfølge at det, som vi kalder den fysiske verden, alene er et resultat af bevægelser af uendeligt små og uendeligt mange partikler. Dette gav Steiner de største tankemæssige vanskeligheder, da man ud fra dette verdensbillede kunne forklare alt uden at tage noget af det oversanselige, som var en naturlig bestanddel af Steiners tanker og evner, til hjælp. Problemstillinger opsummeres ganske godt af Ebbe Spang-Hanssen i bogen ”KULTURblindhed – Et forsvar for de humanistiske studier” fra 1976:

Virkelighed er ikke bare den ydre verden passivt indregistreret af vore sanser, for virkelighed er også forståelse af sammenhænge. Hvis der ikke er sammenhænge af en eller anden art, oplever vi bare et uforståeligt virvar, som netop kendetegner uvirkeligheden. På den anden side kan fysikkens virkelighed ikke være den eneste virkelighed for os, da den er abstrakt og fjern fra det vi oplever med vore sanser og følelser.

Steiner ønskede at bevise, at den totale materialisme er ude af stand til at forklare universets og den menneskelige tilværelses kompleksiteter. Udgangspunktet for Steiners filosofi var, at der bagved den materielle verden, som vores sanser kan opfatte, findes en oversanselig verden, som alle mennesker kan udvikle evnen til at ”se” ved simpel træning. Dette er netop kernen i Steiners idegrundlag, og nøglen til forståelse af hans livsværk: erkendelsen af en åndelig tilværelsessfære og menneskets mulighed for ved træning at opnå et mere ophøjet og langt rigere livsindhold, end den fysiske verden alene kan give.

C. Wilson: ”Rudolf Steiner, en mand og hans visioner”:

”Den fundamentale læresætning hos Steiner er, at hvis vi gør os den ulejlighed at anerkende de indre tankeverdeners selvstændige eksistens, og bliver ved med at holde vort sind drejet i den retning, så bliver vi mere og mere overbeviste om deres realitet. Vi er ikke, sådan som Sartre mente, strandet i det materielle univers som en hval på en strandbred. Den indre verden er vort naturlige hjem. Og desuden, når vi først er i stand til at fatte denne sandhed, så kan vi også erkende, at vi selv besidder et ”essentielt ego”, ”vort sande jeg”, en fundamental identitet der strækker sig langt ud over vores sædvanlige vage fornemmelse af at ”jeg er mig”.